Altid seneste nyt om AaB med vores live nyheder
Aalborg Boldspilklub spiller sine kampe på Aalborg Stadion i Vestbyen, som blev bygget i 1929. Undervejs er store dele af stadion dog nedbrændt og genopbygget. Det nuværende stadion har plads til 13.310 tilskuere. Torben Boye er spilleren med flest kampe for AaB, hele 560 kampe. Kjeld Thorst er spilleren med flest mål for AaB, 88 mål.
AaB (Aalborg BK eller Aalborg Boldspilklub) er en traditionsrig fodboldklub i Danmark, og specielt i Jylland i de tidlige leveår. Klubben blev stiftet i 1885 under navnet Aalborg Kricketklub. Det var først 14 år senere i 1899, at der var store nyheder fra klubben. Her kom fodbolden kom til, da foreningen fusionerede med ”Aalborg Fodboldklub”, og det nye og nuværende navn Aalborg Boldspilklub blev valgt.
Mest succesfulde jyske klub: Aalborg Boldspilklub
I de første mange år som fodboldklub under navnet Aalborg Boldspilklub var klubben den mest succesfulde i Jylland, med AGF lige i hælene, og da den første jyske pokalturnering blev stiftet i starten af 1900-tallet, vandt AaB da også de første 5 år. Landets første landsdækkende turnering dannes i 1929, og i klubbens første landsdækkende sæson bliver AaB det bedstplacerede jyske hold. Så AaB var absolut det helt store samtaleemne i Aalborg og omegn, og de regionale medier var ofte spækket med nyheder om AaB.
Efter mange succesfulde år som fodboldklub kommer AaB i uvejr i årene 1936-1962, hvor man går fra bronzemedaljer i landets bedste række til nedrykning fra 2. division til 3. division. Først i 1962 rykker AaB igen op i landets bedste række efter et fravær på 26 år.
Første store pokaltriumfer for AaB
Herfra oplever AaB dog igen stor medvind, og seneste nyt fra AaB bliver igen det store samtaleemne i lokalmedierne. I 1966 vinder AaB for første gang den landsdækkende pokalturnering med en sejr over KB (nu FC København), mens AaB’s ynglinge vinder Danmarksmesterskabet. Samme år spiller AaB også første tællende internationale kamp, som ender med et uafgjort resultat på hjemmebane mod storholdet Everton fra England.
Med den store succes i det nye AaB’s historie bliver det bestemt at bygge et helt nyt træningsanlæg. Fundamentet bliver lagt i 1969 på Hornevej, hvor træningsanlægget fortsat ligger, og man flytter ind året efter. De nye og moderne faciliteter bidrager måske til, at man vinder den landsdækkende pokalturnering for anden gang med en sejr over Lyngby Boldklub.
Nyheder om AaB mister interessen
Det danske landshold begynder at få større og større opmærksomhed med udbredelsen af radio og TV til den brede befolkning, og det er da også med flere AaB-spillere på holdet. Det betyder også, at Aalborg Boldspilklub er nødt til at professionalisere, og det sker ved at skrive den første kontrakt i 1978. Det er ikke med hvem-som-helst, men AaB-legenden og senere succesfulde sportsdirektør Lynge Jakobsen.
AaB er kendt for sit akademi og udvikling af unge nordjyske talenter, og i årene 1980-1982 satsede man på et helt ung kuld af nordjyske spillere. Det blev dog uden den store succes, faktisk tværtimod. Man rykkede direkte ned fra landets bedste række og til 3. division – hvor man faktisk overlever i 3. division i sidste spillerunde. AaB mister stor interesse i lokalområdet, og seneste nyt fra AaB er ikke længere det store samtaleemne.
Seneste nyt: Superliga – og AaB er med!
Klubben får dog langsomt sammensat en række gode sæsoner, og da Superligaen stiftes i 1991, er man da også med. Det bliver dog hurtigt en omkostelig fornøjelse, og i 1993 går klubben i betalingsstandsning og reddet fra konkurs i sidste øjeblik. Dette skulle vise sig at blive et wake-up-call for AaB, og allerede i 1995 kunne man for første gang i klubbens historie kalde sig Danmarksmestre. Denne triumf blev kronet med, at man som den første danske klub deltog i fodboldens fineste selskab, Champions League.
Mesterskabet og den internationale deltagelse skabte et økonomiske stærkt fundament i AaB, og i 1997 indføres fuldtidsprofessionalisme, og året efter går man på Børsen. Den store økonomiske satsning bærer frugt, og i 1999 kan AaB igen kalde sig danske mestre. I disse år er AaB ét af de absolut største samtaleemner i Fodbolddanmark, og nyheder om AaB er ikke sjældent forsidestof på landsdækkende medier.
Old Trafford – AaB en del af internationale fodboldnyheder
Landets andre store klubber begynder dog også at få skabt et stærkt økonomisk fundament, hvilket er bidragende til, at AaB i en længere årrække blot opnår middelmådige resultater i både Superligaen og Landspokalen. I 2008 opnår Aalborg Boldklub dog igen stor succes, og faktisk bliver det klubbens hidtil største år i historien. AaB vinder det danske mesterskab for tredje gang, mens man som det første danske hold nogensinde kvalificerer sig til 1/16-finalen i Champions League efter et uafgjort resultat på Old Trafford mod de regerende mestre Manchester United i sidste gruppespilskamp. Samme år vinder AaB også den mindre betydningsfulde Intertoto Cuppen.
Historiens største fodboldbedrift i Aalborg
Lucas Andersen er i nyere tid AaB’s måske største egenudviklede spiller, sammen med Joakhim Mæhle, og i 2012 slår AaB da også sit akademis store kvalitet fast med et stort salg af Lucas Andersen til Ajax Amsterdam. Dette bakkes op i 2014, da AaB grundet økonomiske begrænsninger er tvunget til at spille med mange egenudviklede unge spillere, men alligevel vinder klubben det danske mesterskab samt pokalturneringen – altså The Double for første gang i klubbens historie, og i en sæson uden de store forventninger fra fansene. En ung egenudviklet AaB-trup formår at skabe den største sæson i AaB’s historie, og som prikken over i’et kommer man i 1/16-finalerne i Europa League. Igen er seneste nyt om AaB det helt store forsidestof på landets sportsmedier.
Nedrykning for første gang i 24 år
Siden Superligaens etablering i 1991 er Brøndby IF og AaB de eneste to klubber, som aldrig har været rykket ud. Det bliver der dog ændret på i 2023, da AaB rykker ned i 1. division efter flere dårlige sæsoner med skiftende cheftrænere og ledelse. I denne periode er der mange negative historier i nyhederne om AaB. Det bliver dog kun til en enkelt sæson i 1. division, da man i 2024 kan rykke op i Superligaen igen.
Gå aldrig glip af seneste nyt om Aalborg Boldklub
Som den store traditionsklub AaB er, er der altid nyheder og rygter om klubben. Derfor kan du her på Feedball få seneste nyt om AaB i et live-format. Du finder altid seneste nyt om AaB fra mere end 100 lokale, regionale og landsdækkende medier.
Er du rigtig AaB-fan, kan du også tilmelde dig vores daglige nyhedsmail. Så modtager du hver aften en mail med alle dagens nyheder og rygter om Aalborg Boldklub.
Forza AaB!